|
Brev til
mor
En mor kommer
ind på sin datters værelse og finder et brev på hovedpuden. Med bange anelser og
rystende hænder åbner hun og læser det:
"Kære mor,
Du må ikke
blive ked af det, når du læser dette brev. Jeg er rejst ud i verden med min nye
kæreste. Han er SÅ SEJ med alle de piercinger og tatoveringer han har.
Men jeg har
flere gode nyheder. Jeg er gravid, og jeg er sikker på at vi bliver lykkelige i
den store campingvogn som Brian har stående hos rockerklubben i de svenske
skove. Han vil have mange flere børn med mig, og det er jo også min drøm!
Jeg har lært,
at hash ikke er farlig, og vi skal dyrke det til os selv og vores venner, som
giver os al det kokain og ecstasy vi vil have.
I mellemtiden
beder vi for at de finder en kur for AIDS, så Brian kan få det bedre, han
fortjener det.
Vær ikke
nervøs for mig, jeg er femten år nu og en stor pige. Jeg skal nok komme på besøg
en dag og vise dig dine børnebørn!
Din hengivne
datter,
Anita
PS: Mor, det
var bare for sjov. Jeg er hos naboen. Jeg ville bare vise dig at der findes
værre ting her i livet end min karakterbog, som ligger skrivebordsskuffen.
Knus!"
Og så lige lidt
sexisme (beklager)
Kursustilbud kun for kvinder
----------------------------
Kvinder tror de
allerede véd alt der er at vide, men vent... Nu findes der
træningskurser for
kvinder inden for følgende emner:
1. Tavshed, den
Yderste Grænse: Hvor Ingen Kvinde Før Har Været
2. Den Uopdagede
Side af Banken: At Sætte Penge Ind
3. Fester:
Hvordan Man Overlever Uden Nyt Tøj
4. Værn om Din
Mand: Små Huslige Opgaver Kan Vente
Til Efter
Kampen
5. Badeværelses
Etikette I: Mænd Har Også Brug for Plads i Toiletskabet
6. Badeværelses
Etikette II: Hans Barberskraber er Hans
7.
Kommunikations Færdigheder I: Tårer - Den Sidste Udvej,
Ikke den
Første
8.
Kommunikations Færdigheder II: Tænk før du Taler
9.
Kommunikations Færdigheder III: Hvordan Du Får Hvad du Vil Have
Uden at
Plage
10. Sikker
Bilkørsel: En Færdighed du KAN opnå
11. Telefon
Færdigheder: Hvordan Man Lægger På
12. Introduktion
til Parkering
13. Parkering for
Viderekomne: Parallel-parkering
14. Madlavning I:
Få Bacon, Æg og Smør Tilbage i Køkkenet
15. Madlavning
II: Klid og Tofu er Ikke Egnet til Menneskelig Indtagelse
16. Madlavning
III: Hvordan Du Ikke Påfører Andre Dine Slankekure
17. Komplimenter:
At Modtage Dem Pænt
18. Menstruation:
Dit Problem - Ikke Hans
19. Dans: Hvorfor
Mænd Ikke Har Lyst
20. Klassiske
Klæder: At Bruge Tøj Du Allerede Har
21. Støv: En
Uskadelig Naturlig Forekomst Kun Kvinder Bemærker
22. Vasketøjs
Integration: At Vaske Det Hele Sammen
23. Olie og
Benzin: Din Bil Har Brug for Begge Dele
24. TV
Fjernbetjeninger: Kun for Mænd
Alternativ Nytårstale
MEDBORGERE og samboer i dette Vor Land, der flyder
over med Mælk og Gylle - godt nytår!
I helvede, hvor bør vi forvente os meget af 2004! Verden står åben. Og takket
være den fremsynede ledelse af dette land har vi aldrig haft så mange, der har
vidst så lidt om så meget!
DA JEG VAR dreng, insisterede vores geografilærere på, at vi selv
fremstillede reliefkort af Danmark ved at forme landets vigtigste geografiske
sedimenteringer såsom Lammefjorden, den jyske højderyg, Møns Klint og Tivoli i
gips på et stort stykke krydsfinér.
Og eftersom jeg er vokset op med diegivende svin og temaet 'altid rigeligt
vand', så blev min gipsmudderblanding altid tyndere end Søren Krarups argumenter
for udlændingeloven. Og jeg fik nærmest Danmark til at fremstå som en flad
amøbeagtig substans med hele amter glidende ned af krydsfineren for til sidst at
danne helt nye kommunale sammensætninger nede på gulvet.
Nu om dage kan elever bare gå ind på nettet og på kortere tid, end det tager
Anders Fogh at vaske æg og Sadolin-farve ud af håret, finde et billede med
præcise kort over hele kloden. Kortene er så godt nok malet på røven af en
22-årig stripper, men fuck nu det - det er på nettet mand! Eller som Helge
Sander ville ha' sagt det: 'Herning holder hundrede'.
MEN LAD OS nu ikke fortabe os i detaljer, men i stedet dvæle et øjeblik
ved det faktum, at 2003 mediemæssigt har været tættere på bristepunktet end
g-strengen i Sascha Duponts trusser. Hvordan skal det så ikke gå i det nye år?
Vi har forladt et år, hvor dræber-virussen sars kunne have udryddet hele verden,
hvis ikke man i sidste øjeblik havde fundet, isoleret og kogt Søren Faulis
undertøj.
Vi skal heller ikke glemme, at året, vi forlod, især blev kendt for sætningen 'We
got him'. Råbt i begejstring da to motorcykelbetjente endelig havde fået Jacob
Buksti tilstrækkelig ned i fart til, at de med sikkerhed kunne identificere ham!
Jo, vi er i sandhed gået ud af et bemærkelsesværdigt år, hvor ordet 'undskyld'
blev brugt i et omfang, man ellers kun oplever i forbindelse med teenagedrenges
præmature ejakulationer på diverse kollegieværelser rundt om i landet.
ET ÅR, HVOR ET narcissistisk og voldeligt fænomen blev fundet i et hul i
jorden.
Nu tænker de fleste nok: 'Ja, ja, Jon fra Popstars er fra Grenaa og herregud,
stegepanden tog næsten ingen skade'. Men nej, jeg taler selvfølgelig om det
Simon Spies-agtige væsen, som de allierede styrker, inklusive ubåden Sælen,
havde ledt efter i månedsvis og som endelig dukkede op fra en krybekælder i en
forstad til en mark i Irak. Kun for at blive fremstillet for en tandlæge
bevæbnet med gummihandsker og en mindre lommelygte.
Efter sigende måtte Saddam Hussein af med langt de fleste af sine 750.000 dollar
til samme tandlæge, fordi han ikke var medlem af Danmark. Altså sygeforsikringen
Danmark... det var en joke. Ja, undskyld, jeg kommer ikke så meget ud!
2003 VAR ÅRET, hvor det gik op for enkelte, at Guantanamo ikke er en
avocado-salat. Ikke siden danske kommunalarbejderes fælles julefrokost på
Damhuskroen har så mange orange kedeldragter været indespærret under så
kummerlige vilkår.
Jeg siger ikke, at mange af de indsatte på Cuba-basen sikkert har dårligere
samvittighed end DR's chefredaktører, da de besluttede sig for at fortsætte Hit
med sangen. Nej, jeg siger bare, at reglerne for retssikkerhed bliver jokket på
hyppigere end svømmefødderne på en dykker i færd med at danse kinddans med en
cirkusklovn.
MEN HVEM GIDER også bekymre sig om dét, når 2003 også var året, da Mogens
Lykketoft under sloganet 'Fordi jeg fortjener det' endegyldigt blev kørt i
stilling til at sejre ved det næste valg og dermed blive udråbt som Danmarks
mest betydningsfulde cyklist -forudsat selvfølgelig, at de næsten 40
stemmeberettigede medlemmer af cyklistforbundet virkelig klikker sig ind og
stemmer.
Og hvad med formandsposten i Danmarks - igen - største parti, spørger I?
Ja, her forventer de fleste, at han taber med størst mulig margin til Svend
Auken, som efter sigende har tænkt sig at aflevere posten videre til en gruppe
blishøns i Vadehavet og dermed fredeligt opløse det, vi i dag kender som
Socialdemokraterne.
JO, DET ER kun rimeligt at forvente, at 2004 bliver et brag af et år!
Den royale førstearving vil endegyldigt bevise, at det er muligt at score på et
pizzeria i Sydney. København kan kigge begejstret på, at en klump cement
svarende til ca. 40 nye Fehmern-broer snart vil blive til verdens eneste opera,
som kan få Stig Rossen til at virke talentfuld. Og med lidt held vil man på de
klare dage kunne opleve Ulla Dahlerup optræde, som da hun blev født -nøgen og
ude af stand til at sige noget fornuftigt.
KAN DET SÅ samtidigt blive et år, hvor de danske tv-stationer bliver ved
med at fjerne fornuftsbårede programmer i et tempo, som redigerede de en
afghansk udgave af en Kama Sutra-bog, så har vi sandelig meget at se frem til,
kære medborgere!
Tilbage står så problemet med at få fortalt Per Stig Møller, at Morten Grunwalds
brillestel ikke egner sig til større internationale forhandlingssituationer.
SKÅL, og må jeres Gud eller ham fra ligningsmyndighederne være med jer!
|