| §1 |
For at være medlem af Club Latino betales et medlemskontingent på kr.
100,- årligt.
Personer under 18 år
betaler ikke medlemskontingent. Kontingentet er forfaldent til betaling senest den 1. marts.
|
| §2 |
a) Der afholdes ordinær generalforsamling en gang årligt på en given dato
i løbet af marts måned.
b) Ekstraordinær generalforsamling afholdes med 2/3
flertal ved
underskriftindsamling blandt medlemmerne.
c) For at kunne deltage med stemmeret på generalforsamlingen skal
vedkommende være medlem, være fyldt 18 år samt have betalt kontingent
rettidigt.
d) Forslag som
ønskes behandlet på generalforsamling indsendes senest 14 dage
før. Øvrige forslag behandles under evt.
e) Dagsorden og
indsendte forslag offentliggøres en uge før generalforsamlingen.
|
| §3 |
Priser for deltagelse i klubbens arrangementer prissættes fra gang til
gang afhængigt af omstændighederne. Medlemmer betaler 100% af prisen, mens
ikke-medlemmer betaler 130% af prisen. |
| §4 |
Priser for deltagelse i klubbens fester fastsættes på følgende
måde:
0 –6 år deltager gratis, 7 – 15 år betaler 50%, 16 år og op ad betaler
100%
Grænserne skiller ubetinget på fødselsdato. |
| §5 |
Beløbet for deltagelse i klubbens fester og andre arrangementer er
forfaldent til betaling senest 1 måned før aktivitetens afholdelse.
|
| §6 |
Betaling af kontingent samt deltagelse i årlige fester i Club Latino
skal foregå direkte til klubbens girokonto via PBS eller fremsendte girokort.
Ved aktiviteter med kortere varsel kan det være nødvendigt med betaling
direkte til kassereren. |
| §7 |
Der afholdes klubfest i lejede lokaler eller hytte en gang årligt i
sidste halvdel af september eller i løbet af oktober.
Der afholdes en ikke fastlagt aktivitet en gang årligt den anden weekend i maj,
hvor de valgte arrangører bestemmer indholdet. |
| §8 |
Festudvalget er ansvarlig for alle fester. De bestemmer sted, pris, mad
og alt om fester. De kan aflyse fest, hvis der ikke er tilmelding nok.
Aktivitetsudvalget arrangerer hyttetur forår/sommer. De indkalder hjælp og
delegerer funktioner til aktiviteter. |
| §9 |
Fest- og aktivitetsudvalg varetager leje af lokale/hytte til de
forskellige aktiviteter |
| §10 |
Fest-/aktivitetsarrangører varetager følgende:
a) Aftaler af rådighedsbeløb
med kassereren.
b) Aflægger regnskab med
kvitteringer til kassereren.
c) Udsender indbydelser med
girokort for indbetaling.
d) Koordinerer tilmeldinger med
kassereren.
e) Fastsætter priser ved salg
af øl og sodavand.
f) Sammensætter menu.
g) Står for udsmykning af
lokaler og borde.
h) Sørger for musik.
i) Varetager nødvendig
rengøring af lokaler i henhold til indgåede aftaler.
j) Forestår evaluering
af festen ved efterfølgende generalforsamling.
k) Indkalder hjælp efter behov
blandt øvrige medlemmer.
|
| §11 |
Musik til klubfester skal være latinamerikansk inspireret. |
| §12 |
Klubben sælger øl, sodavand og vin ved arrangementerne (offentlige
steder undtaget). Medlemmerne opfordres til at støtte salget, da overskuddet går
ubeskåret til klubkassen. |
| §13 |
Alt overskud fra klubbens aktiviteter går ubeskåret til klubkassen til
brug ved efter
følgende aktiviteter. |